EMANCIPATORISK SOCIALONTOLOGI
Ved at læse på tværs af Sally Haslangers teorier vil vi belyse en socialontologisk tilgang til køn og race som hegemoniske klasser, og hvordan vedvarende strukturel undertrykkelse fastholdes via baggrundsantagelser, sociale strukturer og ideologi.
Publisert
Dagsaktuelt bliver sociale fremskridt udfordret og trukket tilbage på baggrund af misvisende og generaliserende overbevisninger om køn og race. I Danmark og andre europæiske lande ser vi, hvordan kvinders rettigheder er op for debat, trans*personers eksistensgrundlag bliver truet,1 etniske minoriteter fremstilles som interne samfundstrusler, og statsborgerskab forsøges betinget af «kulturel kontinuitet»; en diskurs, som er farligt tæt på «Blut und Boden».2 Alt imens køres der populistiske hetzkampagner mod forskning i køn og migration.3 Til trods for at systemisk sexisme og racisme er universelt bestridte, vedbliver de i det skjulte, fordi de opfattes som naturlige og uundgåelige.
Et emancipatorisk projekt må kunne undersøge undertrykkelse som noget indirekte og generelt, der er forankret i vores samfund via bagvedliggende ideologi og sociale strukturer. Undertrykkelse kan ikke altid forstås som direkte, hvilket vil sige som eksplicitte handlinger, der er målrettede og intentionelle; fx diskrimination baseret på køn og race.4 Ofte er undertrykkelse systemisk og opererer indirekte i baggrunden. Derfor er der behov for en forklaringsmodel til, hvorfor undertrykkelse er gennemgående og vedvarende på et systemisk makro-niveau. Til at belyse hvordan systemisk undertrykkelse er forankret i vores samfund, vil vi tage udgangspunkt i Sally Haslangers feministiske og antiracistiske metafysik og hendes senere fokus på ideologi og sociale strukturer. Haslangers emancipatoriske socialontologi beskæftiger sig med den sociale virkelighed og dens kategorier med et fokus, som er dedikeret til at belyse social uretfærdighed og undertrykkelse. 5
Med inspiration fra Julie Lauvslands essay «Språklige uenigheter» vil vi først klargøre, hvordan Haslangers ameliorative projekt tager udgangspunkt i forskellen på, hvordan vi forstår sociale koncepter, hvis konstruktion medieres sprogligt.6 Ud fra om de forstås via manifestkoncepternes intuitive hverdagsforståelse eller de operative koncepters sociale funktioner, kan ny betydning stipuleres. Vi vil fokusere på, hvordan køn og race som sociale operative koncepter kan belyse og udfordre systemisk undertrykkelse. Derefter vil vi fremstille, hvordan misvisende og skadelige koncepter hænger sammen med ideologi og generisk sprog. Via Haslangers begreber om generiske udsagn og ideologi som en kulturel technē vil vi vise, hvordan systemisk undertrykkelse er dybt forankret i sociale praksisser. Vores eksempler vil i den forbindelse være generaliserende udtryk og forestillinger om kvinder, muslimer og trans*personer som en slags syntese af, hvordan de fremgår nutidigt i en europæisk social og politisk kontekst.
Konceptuel ingeniørkunst til at «modstå virkeligheden»
Vores fokus er Haslangers ameliorative projekt om hegemoniske kategorier som en strukturel forklaringsmodel til køn og race. Ameliorative vil sige, at formålet er at forbedre eksisterende kategorier ved at fastsætte ny betydning, så de bedst muligt kan fungere som koncepter for emancipatoriske formål. Hegemonisk, der er taget direkte fra en klassisk marxistisk klasseanalyse, betyder en opdeling i privilegeret og subordineret sociale positioner. Formålet er, at kategorier forstået som operative sociale konstruktioner, bedre kan fremhæve kategoriernes funktionelle rolle og belyse sammenhænget mellem dem og systemisk undertrykkelse. Med Haslangers teori kan vi undersøge spørgsmål som: Hvorfor har vi kategoriseringer om køn og race, hvad bruges de til, og hvordan kan de bedst muligt anvendes til at beskrive virkeligheden og fremme emancipatoriske formål?
Til at belyse kernen af det emancipatoriske projekt, vil vi starte med Haslangers differens mellem manifest og operative koncepter.7 Manifestkoncept vil sige det generelt opfattede koncept om køn og race, som ofte er knyttet til biologi, naturalisme, hverdagssprog og stiltiende antagelser.8 Det operative koncept omhandler sociale positioner, funktioner, praksisser, normer og strukturer.9 Haslanger skriver, at den ameliorative analyse «[…]elucidate ”our” legitimate purposes and what concept of F-ness (if any) would serve them best[...] Normative input is needed».10 Haslangers ameliorative projekt går derved længere end beskrivende forklaringsmodeller, ved at der eksplicit stipuleres nye betydningsmæssige komponenter til koncepterne, som bedre kan bidrage til emancipatoriske formål.
Til at belyse konceptudviklingen vil vi i første omgang tage udgangspunkt i Haslangers eksempel med konceptet «forældre». Som manifestkoncept vil det tage udgangspunkt i biologisk slægtskabsrelation. Hvis vi derimod skifter til et operativt koncept om «forældre» vil vi fremhæve den funktionelle rolle som primær omsorgsperson for et barn. Derved giver det operative koncept for det første et mere fyldestgørende billede af, hvad kategorien «forældre» dækker over, og for det andet tillader det at andre personer, som påtager sig rollen som primær omsorgsperson; fx adoptivfamilie, plejeforældre, alternative familiekonstellationer osv., kan tælle på lige fod med biologiske forældre.11 Vores pointe er, at manifestkonceptets biologiske slægtsrelation ikke er tilstrækkeligt til at skildre, hvad forældreskab udgør. Det operative koncepts sociale funktion som primær omsorgsperson giver en både bedre og mere inklusiv beskrivelse af, hvad det vil sige at være forældre. Fokusset på «forældre» som en social rolle er noget, vi tror de fleste intuitivt kan resonere med, hvilket gør det til en god indfaldsvinkel til koncepterne om race og køn, som Haslanger opdeler på en tilsvarende måde.
Formålet med Haslangers ameliorative projekt er en tilgang til køn og race som socialkonstruerede positioner. Den tilsidesætter konventionelle beskrivelser for i stedet via konceptudvikling og revisionistisk analyse at frembringe en socialontologisk og paradigmatisk redegørelse, der kan udfordre strukturel undertrykkelse og fremme emancipatoriske formål.12 Den revisionistiske konceptudvikling består i at redefinere og udskifte de eksisterende manifestkoncepter med nye operative koncepter. Det paradigmatiske består i, at de nye koncepter erstatter de gamle. Formålet med de nye koncepter er, at de kan tjene emancipatoriske formål og behandle strukturel og systematisk undertrykkelse, uretfærdighed og ulighed. De gør det, ved at tydeliggøre, hvordan kategorierne opretholder uretfærdige hegemonier.
Feministisk og antiracistisk metafysik
Vi vil nu med Haslangers ameliorative projekt vise, at menneskelige kategoriseringer, primært race og køn, ikke bør forstås som naturalistiske og biologiske, men derimod som socialt konstruerede positioner. Det handler således om at afsløre, hvordan naturalistiske og essentialistiske kategoriseringer er misvisende og upræcise. De naturalistiske kategoriseringer, vi gennemgående forstår som manifestkoncepter, kan derved hverken beskrive virkeligheden tilstrækkeligt præcist eller understøtte et emancipatorisk formål. I stedet bør kategorierne beskrives som sociale via de operative koncepter, der bedre kan tilgå virkelighedens fænomener ved, at der fokuseres på funktioner, roller og klasser.13 Dette er centralt, da formålet er at etablere en tydelig sammenhæng mellem den sociale konstruktion af køn og race og vedvarende systemisk undertrykkelse.
I forhold til køn er Haslangers socialontologiske definition af kvinder som hegemoniske sociale klasser følgende:
«S is a woman iffdf S is systematically subordinated along some dimension (economic, political, legal, social, etc.), and S [regularly and for the most part] is "marked" as a target for this treatment by observed or imagined bodily features [within the dominant background ideology of S’s society] presumed to be evidence of a female’s biological role in reproduction.»14 15
Haslanger har en tilsvarende definition af mænd, hvor den sociale position i stedet for «subordinated» er bestemt som «privileged».16 Hendes socialontologiske definition af race som en social klasse er:
«A group is racialized iffdf its members are socially positioned as subordinate or privileged along some dimension (economic, political, legal, social, etc.), and the group [regularly and for the most part] is "marked" as a target for this treatment by observed or imagined bodily features [within the dominant background ideology of the group’s society] presumed to be evidence of ancestral links to a certain geographical region.»17
De operative koncepter af race og køn berører, hvordan personer regelmæssigt og gennemgående inden for rammerne af omfattende sociale strukturer og dominerende ideologi konstitueres som hegemoniske klasser af privilegerede og subordinerede positioner via observerede eller forestillede kropslige markører.18 På den måde er der en sammenhæng mellem antaget kropslige markører og deres ideologiske forbindelse til sociale funktioner og roller. Dvs. antagelser om biologisk reproduktion for køn og tilknytning til et geografisk område for race.19 Formuleringen er her betydningsfuld, da antagelsen om personers kropsmarkører er observeret eller forestillet, og tilknytningen til en social rolle er formodet. Det betyder, at personerne ikke nødvendigvis besidder markørerne, men at antagelsen markerer dem som mål for en bestemt behandling. Dvs. «kvinder» som social klasse er det samme som at blive behandlet som en kvinde. Dermed mener hun at «[…] gender is the social meaning of sex» og «[…] race is the social meaning of the geographically marked body, familiar markers being skin color, hair type, eye shape, physique».20 21
Personerne, der er markeret som del af en klasse (køn eller race), er gennemgående socialt privilegeret eller subordineret udelukkende på baggrund af at være del af klassen. Haslangers socialontologiske fokus er en robust definition af køn og race som sociale klasser, der fx kan forklare, hvordan kvinder gennemgående og vedblivende er undertrykte som kvinder qua kvinder.22 Teorien kan derved bruges til at fremstille, hvordan det at blive socialt kategoriseret som kvinde, mand eller en racialiseret gruppe spiller en betydelig rolle i, at personen i et omfang er systematisk privilegeret eller subordineret; fx økonomisk, politisk, retsligt, socialt, osv. Derved er både køn og race nødvendigvis hegemoniske og undertrykkende, fordi subordination og privileger indgår som centrale komponenter i definitionerne.23
Køn som pluralt koncept: Klasse og identitet
Haslangers fokus på strukturer er meget bred og omfattende, men på bekostning af nuance. Man kan derfor godt blive bekymret for, om hendes tilgang til køn er tilstrækkelig inkluderende overfor trans*personer og ikke-binære i modsætning til ciskvinder, som automatisk tæller.24 Fx betyder hendes definition af «kvinder», at trans*kvinder i et omfang skal tilpasses nogle konventionelle og heteronormative forståelser af kvindelighed for at blive betragtet som kvinder. Eftersom køn omhandler privileger eller subordination, som er ideologisk tilknyttet lokale kropsmarkører og reproduktive roller, betyder det, at nogle personer ikke kan imødekomme kriterierne.25
Vi mener, det både er filosofisk uholdbart og normativt uacceptabelt med eksklusion af trans*personer og ikke-binære, som netop er nogen af de mest udsatte og marginaliserede i vores samfund. Derfor vil vi anbefale en tilføjelse, som kan gøre konceptet mere inkluderende. Vi tænker her på Kathrine Jenkins’ revision, hvor hun anbefaler, at vi i forlængelse af Haslangers eksterne forklaringsramme af køn som sociale klasser, også forstår kønsidentitet som et slags indre kort af systematiske reaktioner, der strukturerer individers sociale praksisser ud fra normrelevans. Dvs. man enten accepterer eller afviser de kønsnormer, funktioner og roller associeret med det operative koncepts sociale klasser, ud fra om de opleves som socialt og materielt relevante:
«S has a gender identity of X iff S’s internal ‘map’ is formed to guide someone classed as member of X gender through the social or material realities that are, in that context, characteristic of Xs as a class.»26
Ved at anvende Jenkins’ revision, mener vi, at Haslangers teoretiske kønsdefinitioner kan giver os en ramme for privilegeret og subordineret sociale positioner, men uden at individer, der bør tælle med, bliver ekskluderet. Jenkins’ fokus på normrelevans i forhold til sociale strukturer og roller er en plural forlængelse til Haslangers tilgang, som kan sikre inklusionen af trans*personer, ikke-binære, flydende kønsidentitet og agender ved at køn kan tænkes i to henseende; Haslangers køn som klasse og Jenkins’ køn som normrelevant identitet ud fra køn som klasse.27 Jenkins’ revision harmonerer derved med metodologiens overordnede fokus på køn som det operative koncepts sociale roller og funktioner.28
Generiske udsagn og ideologi
For at vise hvordan undertrykkende positioner baseret på køn og race ideologisk reproduceres og tilsløres som naturlige, vil vi visse, hvordan de hænger sammen med generiske udsagn og generaliseringer om sociale kategorier og deres medlemmer. Generiske udsagn om køn og race kunne fx være: «Kvinder er underdanige og prædisponeret til domestiske og plejende roller», «trans*personer er seksualforbrydere», «muslimer er voldelige» og «bestemme racialiserede grupper er intellektuelt underlegne og disponeret for kriminel adfærd».
Udsagn som disse har en ideologisk funktion i at opretholde racisme, sexisme og transfobi ved at få undertrykkende udsagn til at fremstå som naturlig og uundgåelig «sund fornuft» på samme måde, som hvis man siger «ænder lægger æg» eller «tigere har striber».29 Det er her vigtigt at påpege, at manifestkoncepter om køn og race med udgangspunkt i naturalistisk essentialisme er med til at understøtte de generiske udsagn ved at reproducere dem som naturlige attributter. De gør det, ved at få dem til at fremstå, som om en gruppes egenskaber skyldes en medfødt eller iboende essens, snarere end at være betinget af sociale strukturer.
Haslangers opdeling af manifestkoncepter og operative koncepter, som vi gennemgik i starten, kan på den måde hjælpe os med at få øje på, at undertrykkende attributter og generiske udsagn ikke er naturlige og biologiske, men sociale og tillærte, hvilket vil sige, de kan modvirkes, udfordres og afvikles. Det er betydeligt, da generiske udsagn netop synes at ændre vores forståelse af sociale klassifikationer, da mange kvinder traditionelt og historisk er blevet socialiseret til at være mere underdanige og domestiske end mænd, og bestemte racialiserede grupper er overrepræsenteret i fængsler og negativt i medierne.30 For at bruge Haslangers beskrivelse, som hun låner fra Ian Hacking, så har de en «looping effect», hvor klassifikationerne påvirker de sociale gruppers anskuelse, adfærd og selvopfattelse, som derefter igen påvirker klassifikationerne, osv.31
Med Haslangers teori kan vi påpege, at selvom generiske udsagn som «kvinder er underdanige» og «muslimer er voldelige» kunne tolkes som sande i en statistisk kontekst, er de objektivt misvisende og problematiske, fordi de ideologisk tilslører de sociale strukturer, hegemonier og undertrykkelse, der vedligeholder dem. Generiske udsagn fungerer som led i ideologi ved at være den værdi- og meningsdannelse, der er indlejret i vores sociale praksisser. De koordinerer os med andre ord til ofte ubevidst at handle på måder, som vedligeholder undertrykkelse.
Ideologi: En kulturel technē på vildspor
Haslangers forståelse af køn og race omhandler en klassifikation af personer som subordinerede eller privilegerede hegemoniske sociale positioner, der er tilknyttet lokale kropsmarkører via ideologi. Ideologi indgår også som bindeleddet, der forbinder generiske udsagn med forståelsen af køn og race som socialt konstruerede klasser. Derved er ideologi gennemgående et vigtigt begreb for vores projekt om at forstå det systemiske, tilslørende og vedvarende aspekt af undertrykkelse. For at kunne udfordre undertrykkelse, må vi først bevidstgøres om alle de skjulte mekanismer, der understøtter den.
Da ideologi indgår som en vigtig del af Haslangers tilgang til køn og race, er det vigtigt at uddybe hendes videreudvikling af ideologibegrebet fra Louis Althusser. Althusser anser ideologi som led i kapitalismens stabile reproduktion via de ideologiske statsapparaters socialisering af individer. De ideologiske statsapparater udgør institutioner som familien, skolen, kirken, foreninger, medier osv.32 Socialiseringen af individer sker gennem interpellation, hvilket betyder, de ideologiske statsapparater affirmerer os som subjekter gennem praktiseringen af ideologisk rituel anerkendelse.33 Dvs. individer indfanges og formes via de ideologiske statsapparaters interpellation, hvilket får dem til ubevidst at acceptere deres rolle og betingelser i kapitalismens produktionsrelationer og -udbytning.34
Vi forstår tilsvarende Haslanger ideologibegreb som at være forankret i materialitet, gentagelser og sub-doxastisk reproduktion. Dog er Althussers ideologiforståelse for strukturelt deterministisk og top-down til tilstrækkeligt at kunne redegøre for sociale agenters historiske og aktive deltagelse i både opretholdelse og modstand i forhold til undertrykkende sociale strukturer. Sexisme og racisme er ikke roller, som passive og godtroende agenter mekanisk bliver interpelleret ind i via ideologi. Det er netop agenter, som aktivt handler indenfor undertrykkende ideologier og derved er med til at håndhæve, forstærke og reproducere dem som en historisk og lokal proces.35 36
Med Haslangers praksis-først tilgang forstår vi derfor ikke ideologi som indlejret i kapitalismens statsapparater, men som en kulturel technē,37 der er kommer på afveje.38 Kulturel technē vil sige en klynge af værdi- og meningsdannelser indlejret i sociale praksisskemaer via koncepter, baggrundsantagelser, normer, udsagn, heuristik, osv., der koordinerer vores overbevisninger, handlinger og interaktioner, som en slags kulturel værktøjskasse.39 Praksisser er derved strukturerede og repetitive adfærdsmønstre og resurser, der gensidigt understøtter hinanden og videre konstituerer sociale strukturer.40 Det er gennemgående via praksisskemaerne, at vi er i stand til koordinerede sociale praksisser, erfaringer og betydning. Fx kræver madlavning et skema for, hvad der tæller som en værdifuld resurse i forbindelse med mad, hvordan det skal vedligeholdes, producers, distribueres, opbevares og tilberedes, den kulturelle kontekst, resursers tilgængelighed, kutymemæssige traditioner, og hvad der bliver tænkt som «normalt» at spise.41 Det samme gør sig gældende, når man står i kø til kassen, organiserer en kulturel begivenhed, iklæder sig en bunad 17. maj, fejrer Eid, deltager i en pride-parade og mobiliserer til en demonstration.
En kulturel technē kan dog blive ideologisk, hvis den får uretfærdige systemer til at fremstå som naturlige, legitime eller uundgåelige, og positionerer individer i sociale roller som reproducerer ulighed:
«An Ideology is a cultural technē that organizes us (i) in relations of domination and subordination (either through the production and distribution of goods, or in the constitution of selves), or (ii) in relation to resources whose value is misconceived or not recognized.»42
Det betyder gennemgående, at en kulturel technē fungerer som ideologi, hvis den organiserer os til at anerkende og evaluere undertrykkende strukturer som normale, rationelle og uundgåelige, devaluere bestemte typer af personer eller skabe opdelinger og hegemonier, som reproducerer ulighed og varetager bestemte interesser. Eksempler hvor ideologi leder til social ulighed kunne være kønsbaseret arbejdsfordeling i husstanden, hvor domestisk arbejde falder på kvinder, eller myndighedernes racemæssige profilering af individer som truende, aggressive eller primitive.
Dog skal vi ikke acceptere usande og skadelige koncepter og udsagn som disse. I stedet skal vi via socialontologi og de operative koncepter om køn og race forstå fænomenerne som sociale og analysere de undertrykkende strukturer og reproducerende ideologier, der i baggrunden former, størkner, «looper» og vedligeholder dem. Det vil med andre ord sige strukturel sexisme og racisme, der historisk er dybt forankret i vores samfund, institutioner og praksisser, og som ideologisk tilslører kategoriernes sociale betydning ved at reproducere misvisende og skadelige koncepter.43
Fotnoter
[1] Formålet med asterisken i «trans*personer» er at indikere, at der er tale om et inklusivt paraplybegreb, som involvere alle individer med en anden kønsidentitet end den tildelt ved fødsel. Dvs. transkvinder, transmænd, ikke-binære, agender, flydende kønsidentitet osv.
[2] Se fx Zetlands interview med Mikkel Bjørn (DF): Mahamad-Bakher Sabah, «Der skal løbe dansk blod i dine årer, før du må fødes med statsborgerskab», på Zetland, (21 januar 2026), https://www.zetland.dk/historie/sB7Y1jDC-aeAEaNN5-7947e
[3] Se Andreas Beck Holm, «Viden og magt i det illiberale demokrati. Ni teser om videnskab og politik», i Paradoks Tidsskrift for Filosofi og Teori (21. juni 2021), https://paradoks.nu/2021/06/24/viden-og-magt-i-det-illiberale-demokrati-ni-teser-om-videnskab-og-politik/ Se evt. også folketingsvedtagelse V137, som i 2020/2021 bl.a. blev fremsat af Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF): https://www.ft.dk/samling/20201/vedtagelse/v137/index.htm
[4] Se fx Ásta, Categories We Live By: The Construction of Sex, Gender, Race, and Other Social Categories (New York: Oxford University Press, 2018).
[5] Terminologien om emancipatorisk socialontologi har vi fra Åsa Burman, Nonideal Social Ontology: The Power View (New York: Oxford University Press, 2023).
[6] Julie Lauvsland, «Språklige uenigheter», på Salongen: Nettidsskrift for filosofi og idéhistorie, Publisert: 18.02.2026 - 15:26, Sist oppdatert: 19.02.2026 - 12:0508:53, https://www.salongen.no/debatt/spraklige-uenigheter/260827
[7] Haslangers ameliorative projekt om at udfordre antagelserne om, at kategorier som køn og race er naturalistiske eller biologiske ved at afsløre dem som sociale konstruktioner, følger filosofer som Simone de Beauvoir og Ian Hacking. Hun refererer også nogle gange til denne slags projekter som «debunking projects». Se fx Sally Haslanger, «Social Construction The “Debunking” Project», i Resisting Reality: Social Construction and Social Critique (New York: Oxford University Press, 2012).
[8] Haslanger kalder også nogle gange manifest koncepter for «folk theories», men begreberne dækker nogenlunde over de samme vage og generaliserende baggrundsantagelser om fx køn og race (Sally Haslanger, «Language, Politics, and ”The Folk”: Looking for ”The Meaning” of 'Race'», i Resisting Reality: Social Construction and Social Critique (New York: Oxford University Press, 2012), 429-445.).
[9] Sally Haslanger, «Social Construction The “Debunking” Project», 132-136.
[10] Sally Haslanger, «What Are We Talking About?: The Semantics and Politics of Social Kinds», i Resisting Reality: Social Construction and Social Critique (New York: Oxford University Press, 2012), 376.
[11] Sally Haslanger, «What Good Are Our Intuitions?: Philosophical Analysis and Social Kinds», i Resisting Reality: Social Construction and Social Critique (New York: Oxford University Press, 2012), 387-390, 392-394.
[12] Sally Haslanger, «Gender and Race: (What) Are They? (What) Do We Want Them To Be?», i Resisting Reality: Social Construction and Social Critique (New York: Oxford University Press, 2012), 222-227.
[13] Haslanger, «What Are We Talking About?», 375.
[14] Haslanger, «Gender and Race», 230. [Alt skrevet inden for hakeparentesen er vores tilføjelse].
[15] «Iff» er en forkortelse af «hvis og kun hvis» (if and only if), der henviser til en logisk ækvivalens og «df» vil sige «er defineret som». Typisk bruges man kun en af dem i en definition, men Halsnager skriver det angiveligt som «iffdf» for at tydeliggøre, at «iff» definerer en kritisk analytisk definition.
[16] Haslanger, «Gender and Race», 234.
[17] Haslanger, «Gender and Race», 236. [Alt skrevet inden for hakeparentesen er vores tilføjelse].
[18] Haslanger, «Gender and Race», 239-242.
[19] Haslanger, «Gender and Race», 233-235, 236-238.
[20] Haslanger, «Gender and Race», 227-228, 235-236.
[21] Haslangers racedefinition, som angår en antaget oprindelse ud fra visuelle markører, er ikke identisk med et begreb om etnicitet, der vedrører ens slægtsmæssige nedarvning og kulturelle forbindelse til fx praksisser og religion. Det kan dog tænkes i forlængelse af det, eftersom etnicitet ofte er racialiseret (se Haslanger, «Gender and Race», 238).
[22] ”«Kvinder qua kvinder» vil siger et isoleret koncept af kvinder, der er distinkt fra andre kategorier, roller, statusser og positioner.
[23] Haslanger, «Gender and Race», 233-235, 236-238.
[24] Der eksisterer naturligvis ciskvinder, som i et omfang ikke tilpasser sig heteronormative konventioner, men selv om de måske vil møde antagonisme for ikke at have tilpasset sig samfundets forventninger, vil de formentligt stadig blive opfattet og behandlet som kvinder og derved imødekomme Haslangers definition af «kvinder» som en subordineret social position.
[25] Sally Haslanger, «Going On, Not in the Same Way» i Conceptual Engineering and Conceptual Ethics, reds. Alexis Burgess, Herman Cappelen og David Plunkett (New York: Oxford University Press, 2020), 236).
[26] Katharine Jenkins, «Amelioration and Inclusion: Gender Identity and the Concept of Woman*», i Ethics, 126 (2016), 410.
[27] Man kan finde Jenkins’ mere specifikke definitioner for ikke-binære, flydende kønsidentitet og agender her: Katharine Jenkins, «Toward an Account of Gender Identity», i Ergo: An Open Access Journal of Philosophy, 5(27) (2018), 735-736.
[28] Jenkins, «Toward an Account of Gender Identity», 713-744.
[29] Sally Haslanger, «Ideology, Generics, and Common Ground», i Resisting Reality: Social Construction and Social Critique (New York: Oxford University Press, 2012), 446, 449-453.
[30] Haslanger, «Ideology, Generics, and Common Ground», 457-467.
[31] Ian Hacking, «The Looping Effects of Human Kinds», i Causal Cognition: A Multidisciplinary Debate, red. Dand Sperper, David Premack og Ann James Premack (New York: Oxford University Press, 1995), 369-370.
[32] Louis Althusser, On the Reproduction of Capitalism: Ideology and Ideological State Apparatuses, (London: Verso, 2014), 75-77, 144-146, 202-203.
[33] Althusser, On the Reproduction of Capitalism, 189-191, 196-199.
[34] Det minder lidt om Michel Foucaults teori om magt og disciplinering via overvågning og frygt for eksponering. Disciplinerende magt, som omfatter hele samfundet, virker først gennem andres overvågning af en og derefter en tillært og internaliseret selv-overvågning (Michel Foucualt, Discipline and Punish: The Birth of the Prison, (London: Penguin Classics, 2020)).
[35] Sally Haslanger, Ideology in Practice: What Does Ideology do? (Milwaukee: Marquette University Press, 2021), 38-54.
[36] Haslanger følger Althusser i, at ideologi, som er med til at forme vores værdier, normer og opførsel, er indlejret i økonomiske- såvel som kulturelle strukturer. Økonomi og kultur er derved betingende, men ikke determinerende (Haslanger, Ideology in Practice, 54-55).
[37] Technē er et oldgræsk koncept, som i modsætning til episteme (videnskab), skal forstås som praktisk viden eller redskaber; fx i forbindelse med håndværk, færdigheder, retorik og andre former for viden i forbindelse med at gøre og skabe noget. For Haslanger udgør en technē et kulturelt og fælles værktøjssæt (et skema) af sociale praksisser og materielle apparater med indlejret værdi og betydninger, der rammesætter vores sociale handlinger.
[38] Se også Trevor Purvis og Alan Hunt, «Ideology, Discourse, Ideology, Discourse, Ideology…», i The British Journal of Sociology, 44(3), (1993), 473-499; og William Sewell, «A Theory of Structure: Duality, Agency, and Transformation», i American Journal of Sociology, 98(1), (1992), 1-29.
[39] Haslanger, Ideology in Practice, 62-63.
[40] Sally Haslanger, «What is a Social Practice? », i Royal Institute of Philosophy Supplements, 82, (2018), 231-247.
[41] Haslanger, Ideology in Practice, 64-66.
[42] Haslanger, Ideology in Practice, 67.
[43] Haslanger, «Ideology, Generics, and Common Ground», 467-472.
